Start din rejse Mine sider

Sanseløst smukke Namibia, eventyrlige Botswana og storslåede Victoria Falls 

Dette er en rejse i eventyrets tegn! Turen går gennem Namibias flimrende ørkenlandskaber, videre med fly til Zambezifloden og de storslåede Victoria Falls. Eventyret fortsætter i Botswana, på en safari bland løver og elefanter.

Oplevelser

Utrolige landskaber, kultur og safari

Steder

Windhoek, Kalahari, Sossusvlei, Victoria Falls, Chobe National Park

Hvornår er den bedste tid at rejse?

Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Generelt

Med kun 2,5 millioner indbyggere på et område, der er dobbelt så stort som Sverige, er Namibia et af verdens tyndest befolkede lande. Den venlige befolkning, mangfoldigheden af dyr og de utrolige landskaber gør Namibia til et fantastisk rejsemål. Botswana er en oase i hjertet af Afrika med store vildmarksområder og et rigt dyreliv. I Zimbabwe venter en storslået naturoplevelse ved Victoria Falls og spændende safari på savannen. Befolkningen er gæstfri og landet har en fascinerende kultur og historie.

Temperatur

300 solskinsdage om året gør Namibia til et af verdens mest solrige lande. Klimaet er generelt varmt og tørt med lav luftfugtighed – hvilket gør varmen mere behagelig. Temperaturen kan dog svinge meget i løbet af året og fra dag til dag. Det varme og solrige klima gør Botswana til en perfekt safaridestination. Gennemsnitstemperaturen ligger mellem 20 og 30 grader året rundt. Mellem november og april kan dagtemperaturerne i Zimbabwes lavland overstige 30 grader, mens vintermånederne fra maj til oktober kan være milde og behagelige.

Nedbør

Namibias tørre sæson strækker sig fra april til oktober, efterfulgt af en en våd periode med spredte regnbyger. Klimaet varierer i Namibias forskellige regioner med mest regn i nordøst. I april og starten af maj er græsset stadig højt efter regnen, hvilket kan gøre det sværere at få øje på dyrene. I Botswana strækker regntiden sig fra november til marts. Den præges af korte, men kraftige regnskyl, der omdanner det tørre landskab til frodige grønne områder. I Zimbabwe regner det mest i sommerperioden mellem november og april, med kraftige regnskyl og korte, intense byger i lavlandet samt længerevarende regn i højlandet.

I dag flyver I fra lufthavnen. Lad eventyret begynde!

Oplys venligst den ønskede afrejselufthavn i forespørgslen, hvis I ønsker, at Safarirejser skal stå for flybilletterne.

Når I ankommer til Windhoek bliver I modtaget af vores lokale repræsentant. I pakker jeres lejebil, en 4x4 Toyota Hilux, og kører til jeres hotel. I løbet af dagen kan I foretage de nødvendige indkøb. Husk at tage masser af vand med i bilen!

Afstand fra Hosea Kutako International Airport til Windhoek centrum: Ca. 45 min (48 km)

Efter morgenmaden kører I gennem Namibias tørre og karrige landskab mod Kalahari Desert Area. Ved frokosttid ankommer I til jeres lodge, hvor I kan slappe af ved poolen og se dyrene samle sig ved vandhullet tæt på. Om eftermiddagen tager I på game drive i reservatet. Dagen afsluttes med en klassisk sundowner på en af bakkerne i området.

Måltider

Morgenmad og aftensmad

I dag sætter I kursen mod Sossusvleis røde sanddyner. Rejsen går gennem vildmarken og tager omkring seks timer. Fra lodgen har I udsigt over ørkenlandskabet og bjergkæderne i det fjerne. Efter denne dag behøver I knibe jer selv i armen; Namibias landskaber kan let få jer til at tro, at I befinder jer i en drøm.
Måltider

Morgenmad og aftensmad

Opgraderinger
Se mulige tilvalg >

I tager afsted til Namib Naukluft Nationalpark og Sossusvlei tidligt om morgenen.

Sossusvlei, hvor de røde sandklitter møder den klare blå himmel, er en af Afrikas smukkeste naturskabelser og enhver fotografs drøm. Mest kendt er sandklitterne Dune 45, Big Daddy og Big Mama. Hvis I har lyst, kan I prøve at bestige en af dem! Efter jeres besøg i Sossusvlei kører I til Deadvlei, hvor Namibias mest fotograferede træer – koggertræerne – findes. Efter denne spændende udflugt kører I tilbage til lodgen.

*Hvis I ønsker det, kan I booke en luftballonsafari i ørkenen for 5.500 kr. per person.

Måltider

Morgenmad og aftensmad

Opgraderinger
Se mulige tilvalg >

Hvis I har lyst til at se det fantastiske landskab ovenfra, kan I flyve i luftballon. Efter flyveturen får I serveret en dejlig morgenmad midt ude i vildmarken. Lodgen tilbyder også et bredt udvalg af aktiviteter.

Måltider

Morgenmad og aftensmad

Opgraderinger
Se mulige tilvalg >

Efter morgenmaden kører I til Windhoek International Airport, hvorfra I flyver til Victoria Falls. Vel fremme bliver I modtaget af vores lokale repræsentant, som kører jer til hotellet lige ved siden af Zambezi-floden.

Indkvartering
Shongwe Lookout >
Måltider

Morgenmad

Opgraderinger
Se mulige tilvalg >

I dag skal i på en guidet tur til Victoria Falls, hvor der venter jer et helt enestående møde med naturens kræfter!

På lokalsproget kaldes faldet for Mosi-oa-Tunya, som betyder 'røgen der tordner.' Det højeste fald er 108 meter og mest imponerende i slutningen af marts, hvor regntiden slutter. Vandfaldet ligger på grænsen mellem landene Zambia og Zimbabwe, og det var opdagelsesrejsende David Livingstone, der i 1855 opkaldte det efter dronning Victoria af Storbritannien.

Indkvartering
Shongwe Lookout >
Måltider

Morgenmad

Opgraderinger
Se mulige tilvalg >

Nyd din formiddag på hotellet, eller deltag i hotelles aktiviteter.

I bliver hentet om eftermiddagen, hvor I skal afsted på flodsafari på Zambezi-floden. På denne tur har I mulighed for at se flodheste og krokodiller fra båden, og i de tørre måneder kan I se elefanter og antiloper ved flodbredden. 

Indkvartering
Shongwe Lookout >
Måltider

Morgenmad og aftensmad

Dagen begynder med en tidlig morgensafari i parken. Efter jeres safari vender I tilbage til campen og spiser morgenmad. I kan slappe af ved poolen eller deltage i campens aktiviteter, inden I tager på en ny spændende safari om eftermiddagen.

Chobe grænser op til Namibia, Zimbabwe og Zambia. Parken er hjemsted for over 75 pattedyrsarter og 450 fuglearter.

Indkvartering
Chobe Game Lodge >
Måltider

Morgenmad og aftensmad

Dagen begynder med en tidlig morgensafari i parken. Efter jeres safari vender I tilbage til campen og spiser morgenmad. I kan slappe af ved poolen eller deltage i campens aktiviteter, inden I tager på en ny spændende safari om eftermiddagen.

Chobe grænser op til Namibia, Zimbabwe og Zambia. Parken er hjemsted for over 75 pattedyrsarter og 450 fuglearter.

Indkvartering
Chobe Game Lodge >
Måltider

Morgenmad og aftensmad

Tidligt om morgenen tager I ud på en sidste safari, før I sætter kursen mod Victoria Falls International Airport og checker ind på flyet tilbage til Danmark.

Afrikaeventyret er slut for denne gang, og I tager afsked med landet, som har givet jer unikke oplevelser og minder for livet.

Måltider

Morgenmad

I ankommer til Danmark.  

Tak for denne gang og på gensyn!

Rejsebetingelser

Safarirejsers rejsebetingelser danner grundlag for aftalen, du indgår med Safarirejser, når du booker en rejse. Læs vores rejsebetingelser.

Rejsegaranti
Safarirejser er medlem af den svenske rejsegarantifond, som sikrer dig pengene tilbage, hvis din pakkerejse bliver aflyst på grund af konkurs. Du kan finde information om Rejsegaranti på https://www.kammarkollegiet.se/.

Flybilletter

De fleste af vores rejser inkluderer ikke flybilletter til og fra Danmark. Dette betyder, at du selv kan bestille flyrejsen, hvis du ønsker det. Når vi bestiller dine flybilletter, modtager du en reservation for flyrejsen, inden vi booker den. Det er dit ansvar at sikre, at alle navne er stavet på samme måde som i dit pas. Vi anvender elektroniske flybilletter, som du selv skal udskrive eller tilføje til flyselskabets app.

Undtagelsesvis indgår flybilletter i rejser, som er planlagt på specifikke datoer, f.eks. juleferier og grupperejser. I disse tilfælde reserverer vi gruppebilletter, og du skal ikke selv bestille flybilletter.

Vaccinationer

Det er vigtigt, at du er vaccineret, inden du rejser til Afrika. Kontakt en vaccinationsklinik eller din læge for mere information om, hvilke vaccinationer der kræves. Husk at være i god tid med vaccinationen og medbring dit vaccinationskort på rejsen. Hvis du føler dig utilpas efter rejsen, så kontakt din læge og fortæl, at du har været i Afrika.

Besøg Sundhedsstyrelsen for den seneste opdaterede liste over anbefalede vaccinationer.

Rejseforsikring

Du har selv ansvaret for at tegne en rejseforsikring inden afrejse og medbringe forsikringsbeviset på rejsen. Vi anbefaler, at du kontakter dit forsikringsselskab for at sikre, at du har de nødvendige forsikringer.

Medicin og lægehjælp

En del af rejsen foregår i bushen, hvor det kan være svært at imødekomme specielle medicinske og kostmæssige behov. Derfor er det meget vigtigt, at vi får besked om eventuelle specielle behov, når du bestiller safariprogrammet. Det giver os mulighed for at tilpasse programmet eller give særlige instruktioner. Alle rejsende er ansvarlige for at medbringe den medicin, de har brug for. Det er også en god idé at medbringe håndkøbsmedicin som hovedpinepiller, håndsprit, plaster, medicin mod maveproblemer og lignende. Der findes små apoteker i mange af de landsbyer, du passerer under rejsen, men vi kan ikke garantere, at de har den medicin, du søger. Standarden på lokale hospitaler og sundhedsvæsen er relativt lav, mens hospitalerne i større byer holder en høj standard.

Bagage og vægt

Pak gerne i en blød taske eller rygsæk, da der er begrænset plads til bagage i safaribiler og på safarifly.

Flyrejser til/fra Danmark
De fleste flyselskaber, som vi benytter, tillader to kufferter på hver 23 kg samt 8-12 kg håndbagage.

Indenrigsflyvninger
Bagagevægten på indenrigsflyvninger varierer fra 15 kg - 23 kg. Undersøg dit flyselskabs bagageregler før din afrejse.

Sørg for at have dine vigtigste ting i håndbagagen: pas, internationalt vaccinationskort, flybillet, forsikringsdokumenter, kreditkort, kontanter, recepter, medicin, kamera, kikkert og andre værdifulde genstande.

Toldregler

Det er dit ansvar at sikre, at de ting, du tager med hjem fra Afrika, er lovlige at indføre. Læs mere på Borger.dk og hos Toldstyrelsen.

Drikkepenge

Drikkepenge er en del af kulturen i Afrika og en måde at takke for god service og veludført arbejde. Selvom det er frivilligt, forventes det ofte, at du giver drikkepenge. Vi anbefaler, at du giver din guide drikkepenge den sidste dag, når han sætter dig af i lufthavnen. På de fleste hoteller, lodges og camps er der et fælles glas eller en kasse til drikkepenge, hvor du kan lægge penge ved afrejse. Her er vores anbefalinger:

Namibia

  • Safariguide: 100-200 NAD/ZAR per person per dag
  • Overnatning: 50-100 NAD/ZAR per person per nat
  • Hvis I har lejebil og skal tanke: 5-10 ZAR til dem, der hjælper jer
  • Restauranter, barer, caféer: 10% af regningen

Botswana

  • Safariguide: 8-10 USD per dag per person
  • Overnatning: 1-5 USD per person per nat

Zimbabwe

  • Safariguide: 10-15 USD per person per dag
  • Overnatning: 3-5 USD per person per nat

Sikkerhed

Vi anbefaler, at du udviser generel forsigtighed, når du håndterer værdigenstande. Vær opmærksom og undgå at gå rundt i gaderne, når det er mørkt. Hvis du har brug for en taxa, kan du bestille den gennem os eller på hotellet. Undgå at hoppe direkte ind i en taxa på gaden. Når du er på safari og bor ude i parkerne, er det vigtigt at informere personalet, hvis du ønsker at forlade hytten eller teltet i de mørke timer af døgnet, da der kan være vilde dyr i nærheden.

På Udenrigsministeriets hjemmeside kan du læse mere om sikkerheden, klik her. Udenrigsministeriets rejsevejledninger gælder dog personer som rejser uden rejsearrangør. Når du rejser med os, planlægger vi rejsen så den bliver så sikker som mulig. Vi arrangerer ikke rejser til områder, som Udenrigsministeriet fraråder, eller som vi selv ikke anser for at være sikre.

Sprog

Det officielle sprog i Namibia er engelsk og afrikaans.

I Botswana taler man engelsk og setswana.

De officielle sprog i Zimbabwe er engelsk, shona og sindebele.

Tidszone

Botswana, Zimbabwe og Namibia ligger i samme tidszone. Om vinteren er de en time foran Danmark, og om sommeren er de på samme tid som Danmark.

Valuta

Valutaen i Botswana er pula, og i Namibia er det namibiske dollar (NAD) og rand (ZAR). I Namibia og Botswana kan du betale og hæve penge med kort. Du kan også betale med  amerikanske dollar i Botswana.

Valutaen i Zimbabwe er for tiden amerikanske dollar (USD). Der er mangel på kontanter (USD) i Zimbabwe, og muligheden for at hæve penge fra hæveautomater er meget begrænset. Udenlandske kort godkendes som betalingsmiddel i nogle butikker. Du må tage højst 1000 USD med ud af landet og beløbet kontrolleres ved grænseovergange. Landets dårlige økonomiske situation betyder at nogle hospitaler kræver kontantbetaling for akut hjælp, selvom patienten har rejseforsikring.

Elektronik og adapter

I Namibia har du brug for en adapter med D-stik. M-stik er mere almindelige i Botswana, men G-stik og D-stik forekommer også. Nogle lodges og hoteller har "multikontakter", som også fungerer med danske kontakter. Vær opmærksom på, at disse normalt ikke jorder de enheder, du bruger.

I Zimbabwe har du brug for adaptere med G-stik og D-stik.  

Hvis du ønsker at bruge din mobil på rejsen, bør du tjekke hos din mobiloperatør, hvilke priser der gælder. Ofte kan det være billigere at købe et e-sim fra Airalo eller lignende.

Pas og visum

Ved rejse til Namibia skal passet være gyldigt i mindst seks måneder efter sidste dag på rejsen. Der skal være mindst to blanke sider i passet til ind- og udrejsestempler. Tjek dit pas for eventuelle skader, inden du rejser. Namibia kræver ikke visum for danske statsborgere.

Botswana kræver ikke visum for danske statsborgere. Ved din ankomst får du en 90-dages indrejsetilladelse. Botswana kræver at du viser din returbillet.

Passet skal have en gyldighedsdato på mindst seks måneder på rejsens sidste dag. Der skal være mindst tre blanke sider i passet. Kontroller passet før udrejse, og tjek, at det ikke har skader. Det er en god idé at medbringe en kopi af passet på rejsen.

Visum købes ved grænsen til Zimbabwe og koster mellem 30-55 USD per person.

Klima

300 solskinsdage om året gør Namibia til et af verdens mest solrige lande. Klimaet er generelt varmt og tørt med lav luftfugtighed – hvilket gør varmen mere behagelig. Temperaturen kan dog svinge meget i løbet af året og fra dag til dag. Det varme og solrige klima gør Botswana til en perfekt safaridestination. Gennemsnitstemperaturen ligger mellem 20 og 30 grader året rundt.  Mellem november og april kan dagtemperaturerne i Zimbabwes lavland overstige 30 grader, mens vintermånederne fra maj til oktober kan være milde og behagelige.

Tøjvalg

Når du er på safari, er det rart at have behageligt tøj på. Undgå skrigende farver, og vælg i stedet tøj, der matcher naturen. Det er ofte varmt på dagen, så det er vigtigt at beskytte sig mod solen, men tænk på at morgener og aftener kan være kølige, så medbring varmt og behageligt tøj. 

Der er ingen specifik klædekode på safarilodger.

Internationalt kørekort

Internationalt kørekort er påkrævet eller stærkt anbefalet i Namibia.

I Botswana og Zimbabwe har du brug for et internationalt kørekort. I Zimbabwe kører man i venstre side af vejen. 

Royal Danish Consulate Windhoek, Namibia


Postadresse:
39 Schanzen Road, Windhoek (P/Bag 13303), Namibia
NA, Namibia

Kontakt:
Klaus Endresen
Email: klaend@umgate.dk
Telefon:  +264 61230526

Åpningstider:
​Mandage og torsdage 9-11

Honorær konsul i Gaborone, Botswana


Kontakt:
Leif Bekker
Email: leibek@umgate.dk
Tlf: +267 71303022

Åbningstider: 
Kun efter aftale

Adresse:
Royal Danish Consulate C/O Rohlig Botswana (PTY),
Plot 22049 West Industrial, Gaborone. P.O. Box 1973, Gaborone, Botswana
NA, Botswana

Honorær konsul i Harare, Zimbabwe


Kontakt:
Leif Horn-Reeckmann
Email: leiree@umgate.dk
Telefon:  +263 772692023

Adresse:
Royal Consulate of Denmark,
35C Kingsmead Road, Borrowdale, Harare, Zimbabwe
NA, Zimbabwe

Åbningstider:
Konsulatet har kun åbent for bookede møder.

  • Lejebil under hele opholdet i Namibia: 4x4 Toyota Hilux eller lignende
  • GPS til lejebilen
  • Sundowner drive i Kalahariørkenen
  • 24-timers service under hele rejsen
  • Flybillet Windhoek - Victoria Falls
  • Guidet tur til Victoria Falls
  • Bådtur i solnedgangen på Zambezi-floden
  • Åben safaribil med engelsktalende guide
  • Safari i Chobe National Park
  • Bådtur i solnedgangen på Chobe-floden
  • Parkafgifter
  • Overnatning som beskrevet i programmet
  • Måltider som beskrevet i programmet
  • Alle transfers


PRISEN INKLUDERER IKKE:

  • Flybilletter tur/retur Danmark
  • Drikkepenge til safariguide/chauffør, 10 - 15 USD per dag, fra hver af jer
  • Visum til Zimbabwe

Det lille ekstra

Vil du forkæle dig selv og give din rejse det lille ekstra? Vi har samlet et udvalg af opgraderinger, der giver din rejse et løft. Dette er kun et lille udvalg, og vi kommer gerne med flere forslag, så vi sammen kan finde præcis det, der gør din rejse til noget helt specielt.

Opgradering af overnatningssteder

Vores hoteller og lodges er håndplukkede, og det har taget os mange år at finde de absolut bedste overnatningssteder. Slap af ved poolen på en drømmelodge, eller oplev den unikke stemning i et telt midt på savannen. På vores rejser er overnatningen en oplevelse i sig selv, uanset hvilket ophold du vælger. Tag et kig på vores opgraderingsforslag, eller kontakt os, så skræddersyr vi en rejse, der passer til dig.

 

&Beyond Sossusvlei Desert Lodge
Læs mere >
Camp Moremi
Læs mere >

Ekstra eventyr 

Vil du gøre dit Afrikaeventyr endnu mere spændende? Tag et kig på vores aktivitetsforslag, eller kontakt os—vi er her for at hjælpe dig med at finde de aktiviteter, der passer til dig.

Helikoptertur over Victoria Falls

Flight of Angels er en helikoptertur hen over de brusende Victoria Falls. Da opdagelsesrejsende David Livingstone kom til Victoria Falls i 1855, skrev han i sin dagbog, at de smukke vandfald måtte være set af flyvende engle, og han tænkte naturligvis ikke på helikoptere. Ikke desto mindre kan vandfaldene i dag opleves fra disse 'metalengle'.

Luftballon i den namibiske ørken

Se ørkenlandskabet brede sig under dig, mens du svæver lydløst hen over Namibias utrolige vidder. Flyvningen afsluttes med en champagnefrokost i 'Out of Africa'-stil, midt i vildmarken.

Walking safari

En vandresafari bringer dig helt tæt på naturen og de vilde dyr, og du er i trygge hænder. En dygtig guide og en bevæbnet ranger er med dig hele vejen. På vandreturen fokuserer I på planter, fodspor og de dyr, I møder på jeres vej.

Drømmer du om noget særligt? Vi har den viden og erfaring, der kræves for at gøre din drøm til virkelighed. Tag et kig på vores rejseforslag, eller book et møde med en af vores safarieksperter >

Klar til at begynde at planlægge din egen safarioplevelse?

Tak for din forespørgsel!

Vores safarieksperter vender snart tilbage med rejseforslag, der bringer dig tættere på dit store eventyr.

Udfyld dine oplysninger og beskriv gerne de ønsker, du har for jeres rejse, så udarbejder vi et skræddersyet programforslag til jer.

Venligst vælg gyldigt år, måned og dag

Drømmer du om noget særligt? Vi har al den viden og erfaring, der kræves for at skabe en helt eksklusiv og skræddersyet rejse, præcis som du vil have den. Kontakt mig direkte eller book et møde med en af vores safarieksperter >

Josef Khaled, Daglig leder, Safarirejser
Josef Khaled,
Daglig leder, Safarirejser

Abonner på inspiration og rejsenyheder

Drøm dig væk med vores populære nyhedsbrev, fyldt med inspiration og rejsetips til dit næste store eventyr.

Tak!

Du abonnerer nu på vores nyhedsbrev.