Start din rejse Mine sider
Rejseskildring

Markus: Self Drive Namibia

Jeg har været en del af det afrikanske kontinent, siden jeg var barn. Kort før jeg fyldte 3 år, flyttede min familie til en landsby i det vestlige Kenya.

Der opstår altid en særlig følelse hos mig, når afrejsen nærmer sig. Jeg elsker følelsen af rejselyst og forventning. Desuden synes jeg, det er helt fantastisk at rejse med børn; vores drenge er nu 2 og 4 år gamle. Det gælder om at være forberedt på at håndtere forskellige situationer og konstant løse store "kriser", som i voksnes øjne virker uvigtige. For 4-åringen er det absolut vigtigste, at vi ikke glemmer at købe tyggegummi til flyturen. Når han har sin egen tyggegummipakke i bukselommen, er han 100% klar til eventyr.

 

Hele familien. Fra venstre: Ola, Markus, Max og Olivia.

I begyndelsen af oktober fløj vi mod Windhoek, hovedstaden i Namibia. Da vi landede, var klokken seks om morgenen, og vi blev mødt af en temperatur på 28 grader samt glædesråb over, at turister igen var velkomne i landet. Windhoek ligger i de centrale dele af Namibia og bliver vores første indtryk af landet. Byen adskiller sig på mange måder fra andre afrikanske hovedstæder. Windhoek var længe den reneste hovedstad i Afrika, men er i de seneste år blevet overgået af Kigali i Rwanda. Den er også en af verdens største hovedstæder målt i areal. På grund af varmen ser man ikke det "klassiske" mylder af folk på gaderne.

Mens vi ventede på, at vores kolleger Joel og Josef skulle ankomme omtrent to uger efter os, blev vi i Windhoek. Her mødte jeg vores samarbejdspartnere, besøgte hotellerne i området og testede forskellige aktiviteter rundt om hovedstaden. Namibia huser alle de kendte kattedyr og er særligt kendt for sine geparder og leoparder, hvilket af og til kan skabe konflikter mellem bønderne, som vil beskytte sine husdyr og de vilde kattedyr. Rundt om Windhoek findes der mange naturreservater, der har taget sig af geparder og leoparder, som er blevet fanget i disse konflikter. At møde disse dyr og samtidig lære om virkeligheden er både interessant og lærerigt.

De første 14 dage i Namibia har givet os indtrykket af, at vildmarken altid er lige rundt om hjørnet, at menneskerne er venlige, at stemningen er lidt mere vestlig end det, vi er vant til fra Kenya og Tanzania, og at det er meget billigere at leve her end på mange af vores andre destinationer.

Efter to uger i Windhoek er det endelig tid til at tage ud på vejen. Dagen før kollegernes ankomst henter vi vores to firehjulstrukne Toyota pickupper og føler os mere klar til eventyr end nogensinde. Om morgenen fylder vi bilerne med vand og snacks for at klare os i 10 dage på vejen. Nu skal I med på vores rundtur!

 

Max poserer sammen med vores to pickupper, når vi krydser Stenbukkens vendekreds.

Dag 1.
På den første morgen af vores rundrejse pakker vi vores firehjulstrukne Toyota pickupper med autostole, bagage, vand til flere dage og snacks. Vi henter Joel og Josef i lufthavnen i Windhoek og forlader derefter byen bag os. Så snart vi kører ud af Windhoek mod Kalahari, føles det som om vi træder ind i vildmarken; det eneste, vi ser, er åbne vidder og atter åbne vidder. Vejene i Namibia er gode, og trafikken er relativt rolig. For dem, der ønsker at køre selv, kan vi varmt anbefale det; den største udfordring er at vænne sig til at køre i venstre side. At opleve vildmarken sammen med familien bag rattet er en magisk følelse.

Efter en rejse på cirka fire timer, både på asfalt og grusveje, ankommer vi til vores første overnatningssted, Zebra Kalahari Lodge & Spa. Lodgen ligger i Intu Afrika Game Reserve, i den namibiske del af Kalahari-ørkenen. Ørkenen dækker hovedsageligt store dele af Botswana, men strækker sig også ind i Namibia og Sydafrika. Vi ankommer i tide til en let frokost og nogle timers afslapning ved lodgens pool med udsigt over et vandhul, hvor dyrene kommer for at drikke.

Senere tager vi på en sen eftermiddagssafari, der afsluttes med en drink i solnedgangen. Under den guidede tur ser vi mange forskellige antiloper, gazeller, zebraer og giraffer, mens solen går ned over det tørre landskab. Det er virkelig afslappende at være ude i den afrikanske natur og se solen gå ned. Efter en hyggelig middag sover vi godt.

 

Josef & Joel nyder solnedgangen over Kalahari den første aften i Namibia.

“Det var en fantastisk luksus at have et rejseselskab, der skræddersyede vores bryllupsrejse præcis efter vores ønsker og besvarede alle vores spørgsmål. Vi kunne helt sikkert finde på at tage på sådan en rejse igen.”

Patricia

Dag 2.
Børnene vågner når solen lyser vores værelse op. Da vi trækker gardinerne fra, ser vi antiloper lige uden for vinduet. Dagen begynder med en Bushman-walk. Khwe-stammen er Kalahariørkenens oprindelige folk, og selvom ingen længere lever traditionelt i Namibia, er der stadig nogle, der gør det i Botswana. Under spadsereturen lærer vi om deres traditioner og skikke, men især om, hvordan de har formået at overleve i det varme og barske ørkenlandskab. Børnene starter dagen med en tidlig morgendukkert i poolen, hvorefter vi gør os klar til en hel dags kørsel mod vores næste overnatningssted, Desert Hills Lodge i Sossusvlei.

Det føles næsten uvirkeligt at køre på så lange, lige veje, der ser ud til at strække sig i det uendelige. Efter flere timer på asfalt drejer vi ind på en grusvej hvor vi møder mennesker, der rejser med æselvogn. Det minder os om, hvor langt hjemmefra vi er. Fra grusvejen kan vi ane overnatningsstedet oppe på bjerget; det smelter perfekt ind i naturens farver. Vi kører op ad bjerget og bliver mødt af imponerende bygninger. Runde bungalower med stråtag, både indvendigt og udvendigt, er rummelige og med højt til loftet. Vi bliver vist til vores værelse, som er noget af det mest unikke, jeg nogensinde har set. At stå heroppe på bjerget og skue ud over landskabet føles næsten uvirkeligt. Temperaturen er nok den højeste, vi har oplevet—44 grader! Vi køler os ned i poolen, mens vi ser solen gå ned efter endnu en dag med fantastiske oplevelser.

Våre fantastiske bungalower på Desert Hill Lodge i solnedgangen.

Dag 3.
I dag venter et af turens højdepunkter. Vi starter tidligt for at nå frem til Namib-Naukluft Nationalpark og sandklitterne i Sossusvlei så hurtigt som muligt. Målet er at bestige områdets højeste klit, Big Daddy, før det bliver for varmt. Vi kører ind i nationalparken og får virkelig testet bilernes firehjulstræk, når vi kører gennem det bløde sand. Da vi når frem til Big Daddy, parkerer vi bilerne og tager vand med os. Max sidder på Olivias ryg, mens Ola barfodet klatrer sammen med os andre op ad klitten. Omgivelserne er uberørte og uforanderlige, og vinden fjerner hurtigt vores fodspor bag os. Uanset hvor vi vender blikket, ser vi det fine røde sand i kontrast til den klare blå himmel. Namibia har omkring 300 solskinsdage om året, og det siges, at der ikke er en sky på himlen i juni, juli og august. Det er en kamp at nå toppen af klitten, da sandet hele tiden glider væk under vores fødder. Vi afslutter turen nede ved Dead Vlei, et fascinerende sted, hvor flere hundrede år gamle, døde træer stadig står. Trætte, men tilfredse, vender vi tilbage til lodgen for en rolig eftermiddag ved poolen.

Olivia, Max og Ola på vej mod toppen, men til sidst slap kræfterne op, så Joel og Josef måtte fortsætte den sidste del mod toppen.

Dag 4:
Josef, Joel og jeg blev vækket allerede klokken halv fem, mens resten af familien fik lov til at sove videre. I dag skulle vi opleve solopgangen over sandklitterne i Namibørkenen fra en luftballon. Vi kørte til opsamlingsstedet i totalt mørke. Efter en kort gennemgang blev ballonen klargjort, og vi fulgte med, mens den steg op, før det var tid til at gå ombord. I takt med at solen hævede sig over horisonten, steg ballonen, og vi tilbragte en magisk time i luften. Jeg har aldrig set så meget sand før! Da vi landede, blev vi budt på en luksuriøs champagnefrokost midt ude i vildmarken, hvilket var et af rejsens højdepunkter.

Tilbage på lodgen pakkede vi vores ting og satte os i bilen for at begynde den lange tur til Swakopmund. Efter en times tid stoppede vi i Solitaire, sidste stop inden du rammer 200 km ødemark, for at fylde bilen op med benzin. Nærmeste civilisation er flere timer væk. I Solitaire findes der en benzinstation, et bageri, en café, en kirke og fire indbyggere. Bageriet er kendt for sin æbletærte, som efter sigende er Namibias bedste, men desværre blev det sidste stykke solgt lige for næsen på os.

Turen fortsatte, og børnene klarede sig godt. De underholdt sig selv med gode grin, leg, skænderier og søvn, afbrudt af flere toiletstop. Efter en lang køretur nærmede vi os Swakopmund, hvor vi igen blev overvældet af Namibias smukke natur og kontraster. Her mødte sandklitterne havet på en utrolig smuk måde. Da vi åbnede bildøren i Swakopmund, blev vi mødt af den kølige luft – hele 20 grader koldere end i Desert Hills, hvor temperaturen havde været 40 grader. Vi blev hjerteligt modtaget på Swakopmund Guesthouse, en charmerende indkvartering midt i byen.

Sand, sand, og igen mere sand.

Dag 5:
Swakopmund viser de kontraster, som Namibia har at byde på. Siden vi landede i Windhoek for næsten tre uger siden, har vi oplevet temperaturer omkring 40 grader. Nu vågner vi til omkring 10 grader og en kølig vind, der minder om en aprildag i Gøteborg. I løbet af dagen når temperaturen aldrig op over 18 grader. Swakopmund er landets næststørste by og den er stærkt præget af sin tyske arv. Gaderne har tyske navne, og husene er bygget i en stil inspireret af tysk arkitektur. Byen ligger ved Atlanterhavskysten, hvor sandklitterne strækker sig ud mod havet, og herfra udgår en række aktiviteter for både store og små. De mest populære aktiviteter inkluderer quadbiking på sandklitterne, firehjulstræk på stranden, bådture med mulighed for at se delfiner, sæler, pelikaner og i visse sæsoner også hvaler, sandboarding ned ad klitterne og flyveture over kysten og Namibørkenen.

Vi har besluttet os for at prøve to aktiviteter og kører efter morgenmaden til Walvis Bay, lidt over en halv times kørsel syd for Swakopmund. Her venter en spændende bådtur, som børnene glæder sig meget til. Undervejs flyver pelikaner over hovedet på os, og flere af dem lander og går rundt på båden, og vi får også selskab af en sæl. Det blev en fantastisk oplevelse for hele familien, og før vi vender tilbage til land, nyder vi en frokost ombord. Om eftermiddagen fik vi virkelig adrenalinet at mærke. Vi havde booket en tur til Sandwich Harbor uden præcis at vide, hvad vi kunne forvente, men wow, hvor var det sjovt! Da vi nåede sandklitterne, begyndte vores guide at køre i fuld fart op og ned ad klitterne, hvilket gav os sommerfugle i maven. På toppen af en af de højeste klitter sagde vores guide: "Velkommen til wow-land!" Det var en imponerende oplevelse; så langt øjet rakte, kunne vi kun se sand, sand og mere sand, og vi kunne se, hvordan havets bølger mødte sandklitterne. Efter en lang og begivenhedsrig dag vendte vi tilbage til Swakopmund.

Olivia og Ola nyder at være ude på havet. For første gang i 3 uger følte vi os lidt kolde.

Dag 6:
Denne dag venter vores længste transportstrækning. Vi skal køre hele vejen fra Swakopmund til Etosha Nationalpark. For at gøre den lange rejse endnu længere tager vi en omvej gennem Damaraland for at besøge et par overnatningssteder. Damaraland byder på et bjergrigt ørkenlandskab, hvor elefanter, løver og sorte næsehorn lever – alle dyr, der har tilpasset sig de tørre forhold. I Damaraland besøger vi flere fantastiske overnatningssteder.

Rejsen fortsætter derefter nordpå, og hvis der er noget, vi har lært i løbet af vores dage i Namibia, er det, at ingen dage er ens, og der venter smukke naturoplevelser rundt om hvert eneste hjørne. Udover de naturskønne landskaber byder Namibia også på mange møder med dejlige mennesker, nogle gange endda uventede. Dagens mest overraskende møde finder sted, da frokosten nærmer sig, og vi opdager en madvogn midt i ødemarken. Vi gør et kort stop, nyder en lækker kyllingwrap og møder to fantastiske mennesker, som er ovenud glade for, at turisterne igen begynder at komme tilbage til landet.

Vi når vores overnatningssted i udkanten af Etosha om eftermiddagen; sjældent har et brusebad været så tiltrængt!

 

Uventede møder er det bedste ved at rejse.

Dag 7:
Det er svært at beskrive følelsen af at vågne tidligt om morgenen og den forventning, der opstår, når det er tid til safari. I dag skal vi på en heldagssafari i Etosha Nationalpark, hvor vi kører i en åben safaribil sammen med en guide. Parken er kendt for sit rige dyreliv og smukke natur. I løbet af dagen ser vi mange dyr, herunder kudu, giraffer, zebraer, gazeller, strudse, springbukke og mange flere. Dyrene samles omkring vandhullerne i parken, mens varmen hele tiden trænger sig på. Parken er lige så stor som halve Schweiz, hvilket betyder, at områderne er enorme, og landskabet er både smukt og tørt. Regntiden begynder normalt i december, og det er let at forstå, at regn er velkomment af både naturen og dyrene.

Om eftermiddagen stopper vi ved en lodge for at spise frokost. Senere ser vi et næsehorn i det fjerne, der bevæger sig mod et vandhul. I de følgende 30 minutter følger vi næsehornets vej til vandhullet, hvor tre løver venter — noget vi ved, men som næsehornet er uvidende om. Da næsehornet når vandhullet, opstår der en kort uenighed, før løverne går deres vej. Børnene er begejstrede for at se næsehornet, der skændes med løverne, og jeg må ærligt indrømme, at min puls også steg. Senere på eftermiddagen vender vi tilbage til vores lejr.

I Etosha samles mange af dyrene ved de forskellige vandhuller. Naturen og dyrene venter på decemberregnen.

Dag 8:
Efter at have udforsket store dele af Namibia er det nu tid til at bevæge os tilbage mod Windhoek med et stop undervejs. Turen går efter morgenmaden videre til Okonjima Nature Reserve, hvor vi får mulighed for at se forskellige dyr i vildmarken. Vi stopper for frokost, inden vi kører den sidste bid til Okonjima Plains Camp, hvor vi bliver budt velkommen med eftermiddagste. Okonjima var tidligere en kvæggård, men kvæget blev solgt, og græssletterne blev genskabt og omdannet til et naturreservat, hvilket har præget designet og stilen på lodgen.

Om eftermiddagen tager vi ud på en game drive med fokus på leoparder. Vores guide var utrolig dygtig og vidste præcist, hvordan vi skulle spore dette majestætiske dyr. Vi var lige ved at give op, da leopardens bevægelser pludselig fangede vores opmærksomhed i buskene. I næsten 10 minutter havde vi den fantastiske mulighed for at følge en leopard, der forsøgte at snige sig ind på en gazelle. Denne gang mislykkedes det, men for os var det en uforglemmelig oplevelse. Før vi vendte tilbage til overnatningsstedet for middag, blev vi budt på en drink, mens vi nød synet af solen, der forsvandt bag horisonten.

 

Leoparder er fantastiske dyr, som det er sjældent at få mere end et glimt af.

Dag 9:
Inden vi indledte rejsen tilbage til Windhoek, besøgte vi AfriCATs faciliteter i parken, organisationen der driver Okonjima Nature Reserve. AfriCAT arbejder på forskellige projekter rundt om i Namibia for at bevare og beskytte de store kattedyr, der lever i landet. I reservatet har de deres eget veterinærteam, uddannelsesteam og forskerteam, som arbejder hårdt for at sikre, at mennesker og dyr kan leve side om side. Det var et meget spændende besøg.

Om eftermiddagen vendte vi tilbage til Windhoek, og for Josef og Joel ventede en sidste nats søvn, inden de skulle tilbage til Sverige. Vi blev nogle dage længere i Windhoek, inden vi forlod Namibia for denne gang og rejste videre til Sydafrika. Vores eventyr i Sydafrika vil du kunne høre mere om i løbet af efteråret – følg med!

Abonner på inspiration og rejsenyheder

Drøm dig væk med vores populære nyhedsbrev, fyldt med inspiration og rejsetips til dit næste store eventyr.

Tak!

Du abonnerer nu på vores nyhedsbrev.