Sæt kryderi på tilværelsen!
Barfodsluksus, tropiske fisk, swahili-kultur og historien om slavehandel og frigørelse. Alt dette venter dig på denne eventyrlige rejse, med ekstra alt, til krydderiøen Zanzibar.
Historie, kultur, sol og bad
Zanzibar
Hvornår er den bedste tid at rejse?
Zanzibar er en smuk ø ud for Tanzanias kyst. Den er kendt for sine hvide strande, krydderiplantager og rige kultur. Øen er et populært rejsemål for livsnydere og eventyrere.
Zanzibar har behagelig temperatur året rundt. Gennemsnitstemperaturen ligger omkring 25-31 grader, perfekt hvis man vil slappe af på en smuk sandstrand med en drink i hånden.
Zanzibar har et tropisk klima. Regn er mest almindelig i april, maj og november, men kan forekomme året rundt. Dette er med til at holde øen grøn og frodig.
I dag flyver I fra lufthavnen. Lad eventyret begynde!
Oplys venligst den ønskede afrejselufthavn i forespørgslen, hvis I ønsker, at Safarirejser skal stå for flybilletterne.
Vel fremme bliver I hjerteligt modtaget af vores lokale repræsentant, og kørt til jeres hotel i Stone Town.
Dagens guidede rundtur i Stone Town begynder kl. 09:00 med afgang fra hotellet. Det tager omkring tre timer at udforske de smalle gader, som er fulde af indtryk: børn, der spiller fodbold i de snævre stræder, bønnerop fra minareterne, lyden af hinduistiske rituelle klokker, en berusende duft af krydderier, der hænger i luften, samt smukt og farverigt klædte kvinder og mænd, der er dybt engageret i brætspil. På rundturen får I indblik i swahilikulturen og historierne om sultaner og prinsesser. I lærer også om øens dystre fortid med slavehandel.
Stone Town er optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Engang var byen et blomstrende handelscentrum, og den er stadig en smeltedigel af traditionelle afrikanske, arabiske, indiske og europæiske kulturer.
Om aftenen venter der jer en traditionel arabisk middag på den historiske tagrestaurant Emerson on Hurumzi, hvor vi har bestilt bord til jer. I 1880'erne blev bygningen brugt af de britiske myndigheder til at administrere frigivelsen af slaver: "Huru-mzee" betyder frit oversat "fri mand", og gaden blev kendt som "Hurumzi" for at markere slavernes frihed.
I spiser på arabisk vis; på bløde tæpper og puder på gulvet. Har nogen i rejseselskabet problemer med knæ eller hofter, bedes I oplyse os, så I kan få et bord med stole. De fleste aftener spilles der live taarab-musik.
Middagen serveres kl. 19:00, men I er velkomne til at komme kl. 18:00 og nyde en drink, mens I ser solen gå ned over tagene i Stone Town.
Obs.: Middagen er inkluderet i prisen, men drikkevarer betales direkte på restauranten.
Efter nogle spændende dage i Stone Town kører I til strandhotellet på Zanzibars østkyst, hvor I kan slappe af og nyde de fantastiske omgivelser.
Morgenmad og aftensmad
Zanzibar består af hovedøen Unguja, som kaldes for Zanzibar, Pemba og mange mindre øer, der ligger rundt om disse. Krydderiøen der er kendt som "Swahilikulturens vugge," byder på spændende historier og lækre sandstrande. Den er mildest talt en kulturel smeltedigel, hvilket afspejles i øens musik, mad og sprog.
Morgenmad og aftensmad
Efter morgenmad og udtjekning går turen videre til en krydderifarm, hvor guider med stor viden om Zanzibars historie og kultur, tager dig på en rejse gennem øens krydderihistorie. Du får mulighed for at se, dufte og smage på forskellige krydderier, tropiske frugter og nødder.
Turen fortsætter derefter til nordkysten, til Nungwi- og Kendwa-området på den nordlige del af Zanzibar. Det, der gør dette område ekstra specielt, er den minimale tidevandsforskel, hvilket er en sjældenhed langs Østafrikas kyst. Du kan derfor nyde det krystalklare vand og de hvide sandstrande næsten når som helst på dagen.
Området er det mest udviklede på Zanzibar, og de fleste hoteller holder en høj standard.
Kridhvide sandstrande og turkisblåt hav. Strandene her er utroligt smukke, med mange strandbarer og gode restauranter, der serverer lækre fiske- og skaldyrsretter.
Afrikaeventyret er slut for denne gang. I dag går turen hjem til Danmark.
I bliver hentet på hotellet og kørt til lufthavnen i god tid før flyafgang.
Morgenmad
I ankommer til Danmark.
Tak for denne gang og på gensyn!
Rejsebetingelser
Safarirejsers rejsebetingelser udgør grundlaget for den aftale, du indgår med os, når du booker en rejse. Læs vores rejsebetingelser.
Rejsegaranti
Safarirejser er medlem af den svenske rejsegarantifond, som sikrer, at du får pengene tilbage, hvis din pakkerejse aflyses på grund af konkurs. Du kan finde information om rejsegarantien på https://www.kammarkollegiet.se/.
Flybilletter
De fleste af vores rejser inkluderer ikke flybilletter til og fra Danmark, hvilket betyder, at du selv kan booke dine flybilletter, hvis du ønsker det. Når vi booker dine flybilletter, vil du modtage en reservation, inden bestillingen bekræftes. Det er dit ansvar at sikre, at navnet på billetterne er stavet korrekt og matcher det, der står i dit pas. Vi benytter elektroniske billetter, som du selv skal udskrive eller tilføje til flyselskabets app.
Ved rejser med faste datoer (f.eks. juleferier eller grupperejser) er flybilletter inkluderet, og du behøver ikke selv at booke flybilletter.
Vaccinationer
Det er vigtigt, at du er vaccineret, inden du rejser til Afrika. Kontakt en vaccinationsklinik eller din læge for mere information om, hvilke vaccinationer der kræves. Husk at være i god tid med vaccinationen og medbring dit vaccinationskort på rejsen. Hvis du føler dig utilpas efter rejsen, så kontakt din læge og fortæl, at du har været i Afrika.
Besøg Sundhedsstyrelsen for den seneste opdaterede liste over anbefalede vaccinationer.
Rejseforsikring
Du har selv ansvar for at tegne en rejseforsikring inden din afrejse. Medbring forsikringsbeviset på rejsen. Vi anbefaler, at du kontakter dit forsikringsselskab og rådfører dig med dem for at sikre, at du har de nødvendige forsikringer.
Medicin og lægehjælp
En del af rejsen foregår i bushen, hvor det kan være svært at imødekomme specielle medicinske og kostmæssige behov. Derfor er det meget vigtigt, at vi får besked om eventuelle specielle behov, når du bestiller safariprogrammet. Det giver os mulighed for at tilpasse programmet eller give særlige instruktioner. Alle rejsende er ansvarlige for at medbringe den medicin, de har brug for. Det er også en god idé at medbringe håndkøbsmedicin som hovedpinepiller, håndsprit, plaster, medicin mod maveproblemer og lignende. Der findes små apoteker i mange af de landsbyer, du passerer under rejsen, men vi kan ikke garantere, at de har den medicin, du søger. Standarden på lokale hospitaler og sundhedsvæsen er relativt lav, mens hospitalerne i større byer holder en høj standard.
Bagage og vægt
Vores pakkeliste kan forhåbentlig være til nytte, når du pakker til rejsen. Pak gerne i en blød taske eller rygsæk, da der er begrænset plads til bagage i safaribiler og på safarifly.
Flyrejser til/fra Danmark
De fleste flyselskaber, som vi benytter, tillader 2 kufferter på hver 23 kg samt 8-12 kg håndbagage.
Indenrigsflyvninger
Bagagevægten på indenrigsflyvninger varierer fra 15 kg - 23 kg. Undersøg dit flyselskabs bagageregler før din afrejse.
Sørg for at have dine vigtigste ting i håndbagagen: pas, internationalt vaccinationskort, flybillet, forsikringsdokumenter, kreditkort, kontanter, recepter, medicin, kamera, kikkert og andre værdifulde genstande.
Toldregler
Det er dit ansvar at sikre, at de ting, du tager med hjem fra Afrika, er lovlige at indføre. Læs mere på Borger.dk og hos Toldstyrelsen.
Drikkepenge
Drikkepenge er en del af kulturen på Zanzibar og en måde at takke for god service og veludført arbejde. Selvom det er frivilligt, forventes det ofte, at du giver drikkepenge. De fleste hoteller, lodges og camps har et fælles glas eller en kasse til drikkepenge, hvor du kan lægge penge ved afrejse. På overnatningssteder giver man normalt 1 - 5 USD i drikkepenge per person per dag.
Sikkerhed
Turister bliver som regel godt modtaget på Zanzibar, men vi anbefaler at du holder øje med dine ting. Befinder du dig udenfor den gamle bydel Stone Town anbefaler vi at du undgå at gå rundt på gaderne efter solnedgang. Hvis du har brug for en taxa, kan du bestille den gennem os eller på hotellet. Undgå at hoppe direkte ind i en taxa på gaden.
På Udenrigsministeriets hjemmeside kan du læse mere om sikkerheden på Zanzibar, klik her. Udenrigsministeriets rejsevejledninger gælder dog personer som rejser uden rejsearrangør. Når du rejser med os, planlægger vi rejsen så den bliver så sikker som mulig. Vi arrangerer ikke rejser til områder, som Udenrigsministeriet fraråder, eller som vi selv ikke anser for at være sikre.
Sprog
Det officielle sprog i Tanzania er swahili. På hoteller og turistattraktioner anvendes engelsk. Der findes i alt over 100 stammesprog i Tanzania.
Tidsforskel
Tanzania ligger en time foran Danmark om sommeren og to timer foran om vinteren.
Valuta
Valutaen i Tanzania er tanzaniske shilling (TZS), men du kan betale med USD næsten overalt i landet. Mindre valører, som 1-5 dollarsedler, er de er mest praktiske. Du kan betale med kort på de fleste hoteller, lodges og camps, men dette kan variere afhængigt af dækning, så det er vigtigt at have kontanter til rådighed. Selvom du kan betale med amerikanske dollars, er det ofte mere fordelagtigt at betale med lokal valuta. Du finder hæveautomater i lufthavnen og i Arusha, samt i Stone Town på Zanzibar, og i andre mindre byer.
Elektronik
De fleste strandhoteller har strøm døgnet rundt, men strømafbrydelser er ret almindelige.
Adapter er nødvendig i Tanzania, og du skal bruge type G, den samme som i Storbritannien.
Vil du bruge din mobil i Tanzania, bør du undersøge priserne hos dit mobilselskab. Det er ofte billigere at købe e-SIM fra Airalo eller lignende. Mobilsignalet er godt, men der nogle områder har ikke dækning.
De fleste overnatningssteder har wifi i fællesområderne.
Pas og visum
Dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter rejsens sidste dag. Der skal være to blanke sider i passet til stempling ved ind- og udrejse, og det må ikke være beskadiget. Husk at kontrollere dit pas inden afrejse. Visum kan købes ved ankomst i lufthavnen for 50 USD eller via Tanzanias e-visa service, som du kan finde her.
Du er selv ansvarlig for at sætte sig ind i landets visumregler inden afrejse.
Klima
Zanzibar har et tropisk klima. Regn er mest almindelig i april, maj og november, men kan forekomme året rundt. Dette er med til at holde øen grøn og frodig.
Infrastrukturskat på Zanzibar
Myndighederne har for nylig indført en infrastrukturskat på hotelophold. Denne betales direkte til hotellet ved indtjekning. Prisen er 3-5 USD per person per nat, afhængigt af hotelstandarden.
Tøjvalg
Som turist er det vigtigt at huske, at du befinder dig i et land med en anden kultur. Store dele af kystområderne i Østafrika, herunder Zanzibar, består af muslimske samfund. Når du færdes på offentlige steder, bør du derfor bære tøj, der dækker skuldre, knæ og navle.
Plast
Der er forbud mod plastikposer i Tanzania, så undgå at medbringe plastikposer i din bagage ved ankomst til landet. Zip-lock poser til væsker i håndbagagen accepteres, da det forventes, at turister også bruger dem på hjemrejsen. Affaldshåndtering er et stort problem, så undgå i videst muligt omfang engangsudstyr.
Den Danske Ambassade, Tanzania
1 Ghana Avenue
P.O. Box 9171
Dar es Salaam,
Tanzania
Åbningstider for kontoret:
Mandag-torsdag: 08:00-16:00
Fredag: 08:00-13:00
Kontakt:
Telefon: +255 (0) 222 165 200
Konsulære timer, Pas & Legalisering
Mandag og torsdag fra 13:00-15:00
Venligst book din aftale via e-mail til darambconsular@um.dk
- Overnatning som beskrevet i programmet
- Måltider som beskrevet i programmet
- Guidet tur i Stone Town
- Middag på Emerson on Hurumzi
- Besøg på krydderifarm
- Transfer beskrevet i programmet
PRISEN INKLUDERER IKKE:
- Flybilletter tur/retur Danmark
- Drikkepenge til safariguider
- Visum til Tanzania
- Zanzibar Infrastructure Tax, 3 - 5 USD per person per nat
Det lille ekstra
Ønsker skal ikke blot opfyldes; de skal overgås med det der lille ekstra krydderi, der gør din rejse til et uforglemmeligt eventyr. Vi har samlet et udpluk af opgraderinger, der giver din rejse et løft. Dette er kun et lille udpluk af overnatninger og aktiviteter, vi kommer gerne med flere forslag.
Opgrader boligen
Det har taget os mange år at finde Botswanas absolut bedste overnatningssteder. Slap af ved poolen på en drømmelodge, eller få en teltoplevelse midt på savannen. Søger du det lille ekstra, kan du kigge på nogle af de overnatningssteder, du kan opgradere til, nedenfor. Giv os besked i din forespørgsel, hvis du er interesseret i en opgradering.
Tilføj aktiviteter
Vil du give din rejse et løft gennem at krydre den med det lille ekstra? Vi har samlet et udpluk af opgraderinger, der gør din rejse endnu bedre.
Drømmer du om noget særligt? Vi har den viden og erfaring, der kræves for at gøre din drøm til virkelighed. Tag et kig på vores rejseforslag, eller book et møde med en af vores safarieksperter >
For dig der vil vide mere
Klar til at begynde at planlægge din egen safarioplevelse?
Tak for din forespørgsel!
Vores safarieksperter vender snart tilbage med rejseforslag, der bringer dig tættere på dit store eventyr.
Drømmer du om noget særligt? Vi har al den viden og erfaring, der kræves for at skabe en helt eksklusiv og skræddersyet rejse, præcis som du vil have den. Kontakt mig direkte eller book et møde med en af vores safarieksperter >
Daglig leder, Safarirejser
Andre rejser, der kan interessere dig
Abonner på inspiration og rejsenyheder
Drøm dig væk med vores populære nyhedsbrev, fyldt med inspiration og rejsetips til dit næste store eventyr.
Tak!
Du abonnerer nu på vores nyhedsbrev.