Start din rejse Mine sider

Rejser til Seychellerne

Filtrer på:

Hvad vil du opleve?

Se alle

Budget per person

Hvornår er den bedste tid at rejse?

Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Generelt

Den tropiske ø-gruppe Seychellerne byder på fantastiske strande, flotte udsigter og spændende eventyr både på land og til vands. Turistsæsonen på er koncentreret til perioden oktober – april, hvor vejret er bedst. Er du ude efter gode windsurfing-forhold, skal du besøge øen mellem maj og september.

Temperatur

Klimaet er varmt og tropisk året rundt med temperaturer omkring 30 grader, dog noget lavere i mellem maj og september. Temperaturen i havet ligger på omkring 28 grader.

Nedbør

Det regner ikke særligt meget på Seychellerne og allermindst mellem maj til september. Det regner generelt mere i Mahés bjergrige områder, med mest regn i december.

Vores bedste Seychellerne-tips

Seychellerne, beliggende i det vestlige Indiske Ocean ud for Afrikas østkyst, består af 115 granit- og koraløer. Med sine smukke strande, krystalklare vand og temperaturer mellem 24 og 32 grader året rundt, er Seychellerne det perfekte rejsemål for dig, der ønsker at slappe af i paradisiske omgivelser, langt væk fra hverdagens stress og jag. Nyd en eftermiddag i hængekøjen eller gå barfodet langs strandkanten – her kan du leve livet i dit eget tempo.


Praslin - vores favorit

Selvom det kan være svært at vælge, er Praslin uden tvivl vores favoritø på Seychellerne. Denne ø er ideel for dig, der søger en perfekt kombination af natur, afslapning og eventyr på land og til havs. Praslin byder på enestående strande som Anse Lazio og Anse Georgette, hvor du kan slappe af eller dyrke vandsport. Med sit krystalklare vand og farverige koralrev er Praslin et paradis for dykkere og snorkelentusiaster, og en fremragende base for at udforske nærliggende øer som La Digue og Curieuse Island.

Vallée de Mai Nature Reserve er UNESCO verdensarv og hjemsted for den sjældne Coco de Mer-palme, hvis kokosnødder er Seychellernes nationalsymbol. En vandretur gennem denne ældgamle palmeskov fører dig ind i en fortryllet verden fyldt med eksotiske planter og sjældne fuglearter.

 

La Digue - en oase med de smukkeste strande

La Digue stråler af tidløs charme og byder sine besøgende på en uforglemmelig oplevelse. På Seychellernes mindste beboede ø kan du gå barfodet langs en af verdens smukkeste strande, Anse Source d'Argent, kendt for sine imponerende granitklipper og det krystalklare vand. Idylliske La Digue er den perfekte tilflugtssted for dem, der søger et afbræk fra hverdagens travlhed.

Øen er helt bilfri, hvilket skaber en fredfyldt atmosfære, hvor du kan udforske øen i dit eget tempo – til fods eller på cykel, mens du indånder den rolige stemning og nyder de naturskønne omgivelser. La Digue er kendt for sine enestående strande, maleriske landsbyer og frodige vaniljeplantager. Her kan du også opleve den sjældne seychelliske paradisfluesnapper, og skildpadderne, der lægger deres æg på de uberørte strande.

Det omkringliggende hav, med sine farverige koralrev og rige marine liv, gør øen ideel til snorkling og dykning. Hvis du drømmer om at opleve det autentiske ø-liv, er La Digue det perfekte sted at tilbringe et par dage.

Lev som Robinson Crusoe - bare i luksus

Seychellernes ø-rige byder på flere ubeboede øer med eksklusive lodges og resorts. Midt i det turkisblå Indiske Ocean venter en uforglemmelig oplevelse, hvor luksus, afsondrethed og naturlig skønhed forenes i en drømmelignende verden.

Ophold på en privat ø er noget, de fleste kun kan drømme om. Her bor du i din egen private bungalow eller villa, smagfuldt indrettet med alle moderne bekvemmeligheder. Nogle indkvarteringer har private pools, direkte adgang til stranden og en spektakulær udsigt over havet.

En rejse til en af Seychellernes private øer er den ultimative form for barfodsluksus – en oplevelse, der er uden sidestykke.

Skræddersy din rejse til Seychellerne>

Læs vores guider med praktiske tips

Planlæg og book din rejse >
Guide: før rejsen >
Guide: under rejsen >

Dette er en egen bolk. Under kommer teksten fra template variabel bttt_travel_to_info

Drikkepenge

På de fleste hoteller, lodges og camps er der et fælles glas eller en kasse til drikkepenge, hvor du kan lægge penge ved afrejse. Her er vores anbefalinger til drikkepenge i Seychellerne:

- 3-5 USD per person per dag på overnatningssteder.

Sikkerhed

Kriminaliteten er lav på Seychellerne, men vi anbefaler at du passer på dine værdigenstande. På Udenrigsministeriets hjemmeside kan du læse mere om sikkerheden i Seychellerne, klik her. Udenrigsministeriets rejsevejledninger gælder dog personer som rejser uden rejsearrangør. Når du rejser med os, planlægger vi rejsen så den bliver så sikker som mulig. Vi arrangerer ikke rejser til områder, som Udenrigsministeriet fraråder, eller som vi selv ikke anser for at være sikre.

Sprog

De officielle sprog på Seychellerne er fransk, engelsk og seychellisk kreol.

Tidsforskel

Seychellerne ligger tre timer foran Danmark (+4 GMT).

Valuta

Valutaen på Seychellerne er Seychellisk Rupie (SCR) og du kan veksle på stedet. Det er almindeligt, at turister opfordres til at betale med udenlandsk valuta, f.eks. USD på hoteller og udflugter, og du kan som regel betale med kort. 

Hoteller og lodges som ligger ved en by, har strøm døgnet rundt, men du behøver en adapter med G-stik. 

Hvis du ønsker at bruge din mobiltelefon på Seychellerne, bør du undersøge priserne hos din mobiloperatør. Det kan være billigere at købe en eSIM fra Airalo eller lignende. Mobilnetværket er som regel godt.

Pas og visum

Dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter rejsens sidste dag. Der skal være to blanke sider i passet til stempling ved ind- og udrejse, og det må ikke være beskadiget. Husk at kontrollere dit pas inden afrejse. Er du dansk statsborger eller borger i et EU-land, behøver du ikke visum. Alle rejsende skal dog udfylde en digital helbredserklæring. I forbindelse med udfyldelsen af helbredserklæringen skal du også købe en forsikring, som koster 5,40 euro per person. Du kan udfylde din helbredserklæring her.

Klima

Seychellerne har mellem 24 og 31 grader året rundt. Vejret er stabilt, og da øerne ligger uden for cyklonbæltet, er farlige vejrforhold sjældne. Seychellerne påvirkes af Sydøstmonsunen og Nordvestmonsunen:

- Maj til november er temperaturerne som regel køligere, og der er mindre nedbør. Havet ved de nordvestlige dele af nogle øer er normalt roligere end det, der er omkring de dele, der påvirkes af Sydøstmonsunen.

- December til april er den varmeste tid på året. Havet ved de sydøstlige dele af nogle øer er roligere end det, der er omkring de dele, der påvirkes af Nordvestmonsunen.

Under sydøstmonsunen er der flere bølger på havet, og det anbefales at rejse med indenrigsfly, hvis du let bliver søsyg og skal rejse mellem Mahé og Praslin. Der kan også findes tang på nogle af strandene.

Turistskat

Seychellernes turistskat - Tourism Environmental Sustainability Levy - koster et sted mellem 75 og 100 SCR per person per nat og betales ved udcheckning fra hotellet.

Kongelige danske ambassade, Kenya


13 Runda Drive
Runda, Nairobi
Postboks 40412-00100 GPO
Kenya

Kontakt
Telefon +254 20 4253000
Mobil +254 722 517809
nboamb@um.dk

Overnatningssteder i Seychellerne

Vores hoteller og lodges er håndplukkede, og det har taget os mange år at finde de absolut bedste overnatningssteder. Slap af ved poolen på en drømmelodge, eller oplev den unikke stemning i et telt midt på savannen. På vores rejser er overnatningen en oplevelse i sig selv, uanset hvilket ophold du vælger.

Carana Beach
Story Seychelles
Hilton Northolme Resort & Spa
Lux Grand Gaube
Coral Strand Smart Choice Hotel
Fisherman's Cove Resort
Mango House
Constance Ephelia
Captain's Villa
Le Nautique Mahe
Canopy by Hilton Seychelles
La Rousette
Valmer Resort
Paradise Sun
Le Duc de Praslin Hotel & Villas
Les Villas D'Or
Constance Lemuria
Hotel L'Archipel
Coco De Mer & The Black Parrot Suites
L'Hirondelle
Le Domaine De L'Orangeraie
Chateau St. Cloud
Domaine Les Rochers
Le Repaire Boutique Hotel
La Digue Island Lodge
Cabanes Des Anges
Le Nautique La Digue
Denis Island
Six Senses Zil Pasyon
Four Seasons Resort Seychelles at Desroches Island

Klar til at begynde at planlægge din egen safarioplevelse?

Tak for din forespørgsel!

Vores safarieksperter vender snart tilbage med rejseforslag, der bringer dig tættere på dit store eventyr.

Udfyld dine oplysninger og beskriv gerne de ønsker, du har for jeres rejse, så udarbejder vi et skræddersyet programforslag til jer.

Venligst vælg gyldigt år, måned og dag

Drømmer du om noget særligt? Vi har al den viden og erfaring, der kræves for at skabe en helt eksklusiv og skræddersyet rejse, præcis som du vil have den. Kontakt mig direkte eller book et møde med en af vores safarieksperter >

Josef Khaled, Daglig leder, Safarirejser
Josef Khaled,
Daglig leder, Safarirejser

Abonner på inspiration og rejsenyheder

Drøm dig væk med vores populære nyhedsbrev, fyldt med inspiration og rejsetips til dit næste store eventyr.

Tak!

Du abonnerer nu på vores nyhedsbrev.