Gina: Safari i Kenya og Malindi
Endelig skal jeg få lov at rejse til Afrika! Det har været en kæmpe drøm i så lang tid, og jeg kan knap tro, at det nu er tid til at opfylde den. Rejsen begynder tidligt om morgenen, hvor vi tager afsted til lufthavnen. Her møder vi vores rejseleder, Markus Imberg, som grundlagde Safarirejser.
Vores første dag begynder i Nairobi. Klokken 08.00 hopper vi forventningsfuldt ind i en minibus, der skal tage os til David Sheldrick's elefantbørnehjem. Bilturen tager cirka 30 minutter, og det første, vi møder, når vi er fremme, er marekatte og vortesvin, der løber forbi lige i nærheden af, hvor vi står. Men nu er det ikke marekatte eller vortesvinene, vi er her for at besøge, men Sheldrick's elefantbørnehjem. Her får vi i løbet af en time mulighed for at opleve de fantastiske elefantunger, som man tager godt hånd om, inden de rehabiliteres og forsøgsvis slippes ud i naturen. Her kan man også adoptere en elefant, hvilket betyder, at man betaler et beløb og derefter følger elefantens liv i løbet af et år. Vi adopterede Tamiyoi.
Tidligt næste morgen drager vi til Masai Mara sammen med vores lokale guider. Vi ankommer til Base Camp. Hvilket sted! Vi bliver modtaget med en service, der er helt udover det sædvanlige. En masai eskorterer os til det sted, hvor vi skal tilbringe de næste to nætter. Der står et stort telt opsat på en stor terrasse med udsigt over Talek-floden, floden som adskiller os fra Masai Mara Nationalreservat. Hvilken luksus! Det er næsten ikke til at tro, at det er muligt at bo på denne måde midt i bushen.
Vi gør os klar til vores første safaritur i Masai Mara Nationalreservat. Følelsen, som fylder os, er svær at beskrive. Det bobler i hele kroppen af spænding. Vi kører gennem porten og er nu inde i reservatet. Foran os har vi et stort åbent savanneområde, og vi ser med det samme impalaer, zebraer, vortesvin, giraffer og elefanter. Kameraerne klikker løs. Alle er udstyret med kikkerter, der peger i alle retninger, når vi ser noget. Guiderne har hele tiden kontakt mellem bilerne. Vi hører dem tale, men forstår ikke et ord, da de taler swahili med hinanden. Vi mærker, hvordan vores guide giver fuld gas, og vi spekulerer alle sammen på, hvad vi måske vil få at se. Spændingen i minibussen er næsten til at tage og føle på. Vi kommer frem til et sted, hvor en anden bil allerede holder, og der ser vi dem – to buskede, lyse ører med en kraftig manke i græsset. Der ligger de, løverne! De strækker sig langt ud i græsset efter nattens aktiviteter. Vi står der og undrer os over, hvor afslappede de kan være, men så vælger vores guide at køre videre, lidt for tidligt efter vores mening, da vi kunne have stået der længe og beundret dette majestætiske dyr. Men vi kører ikke langt, for rundt om en busk har vores guide opdaget endnu flere løver, små lodne unger og deres mødre. Fire løveunger leger rundt om deres mødre i græsset. Fuld af liv og leg ruller de rundt og driller hinanden med poter, der er alt for store til deres størrelse. Hjertet slår nogle ekstra slag, det kan jeg love. De charmerede os alle.
Næste dag fik vi mulighed for at opleve noget helt ekstraordinært. Tidligt om morgenen kørte vi ud i reservatet igen og endnu længere denne gang. Pludselig var vi bare der, midt blandt millioner af gnuer, zebraer og antiloper. Det, vi nu ser, er The Great Migration – Den Store Vandring. Det er som om savannen har forvandlet sig til et sort hav. Uanset hvor vi ser, ser vi store flokke af disse dyr. Det er en overvældende oplevelse.
Den sidste aften på Base Camp blev vi overrasket med middag under stjernehimlen. Markus havde arrangeret en herlig middag med et langbord oplyst af et par lys under den glitrende nattehimmel, med syngende cikader og alle savannens lyde i baggrunden. En mindeværdig aften.
Dagen efter forlader vi Base Camp, men før vi gør det, vil vi gerne give noget tilbage. Vi beslutter os for at plante et træ hver. At kunne bidrage til noget godt på denne rejse føles godt i sjælen.
Nu venter en lang biltur for at komme til Nakuru. På vejen passerer vi mange små landsbyer, og nysgerrige børn løber efter vores biler og vinker. Menneskerne, der lever her, har ikke meget, men de synger, danser og udtrykker så meget kærlighed og glæde alligevel. Det giver virkelig perspektiv på livet.
I Lake Nakuru tager vi på en eftermiddagssafari. Vi er kommet til en helt anden klimazone med en vegetation, der er det stik modsatte af Masai Mara. Her er det utroligt grønt og smukt. Det er meget frodigt med store træer og buske. Her får vi vores første næsehorn at se. Det står inde i buskene og betragter os, og vi ser på det. Vi kunne beundre dette mægtige væsen i nogle minutter, inden det besluttede sig for at trække sig tilbage og gå dybere ind i den tætte skov.
“Det var en fantastisk luksus at have et rejseselskab, der skræddersyede vores bryllupsrejse præcis efter vores ønsker og besvarede alle vores spørgsmål. Vi kunne helt sikkert finde på at tage på sådan en rejse igen.”
Vi forlader Nakuru næste dag og bliver kørt til lufthavnen, som skal tage os til Malindi, et paradis ved kysten ud til Det Indiske Ocean. Igen bliver vi mødt med utrolig venlighed. Her skal vi nyde nogle afslappende dage på stranden med sol, badning, valgfrie aktiviteter og utrolig god mad.
Denne rejse har givet mig så utroligt meget. Det har været et fuldpakket eventyr, og hver aften er jeg faldet i søvn helt udmattet, men med et stort smil på læben. Der har været utroligt mange nye indtryk, og følelserne har svømmet over. Jeg er så taknemmelig for denne rejse, og jeg tager fantastiske minder med hjem samt en endnu større kærlighed til og interesse for Afrika, end jeg havde før.
Tak til Safarirejser for at I gjorde alt dette muligt!